Gasshuku

Gasshuku – en IOGKF tradition

I 1970’erne begyndte Okinawa Goju Ryu karate at sprede sig til verden uden for Japan. Higaopnna Senseis ry, var blevet verdenskendt og udlændinge flokkedes til Japan for at træne under denne legende. Udfortringen var, at disse udlændinge, kom fra andre stilarter bl.a. Shotokan og Kyukushin.

Higaonna Sensei begyndte derfor at rejse rundt og undervise i de nye lande, som var begyndt at træne Okinawa Goju Ryu Karate. Ofte var der tale om, at hele organisationer, der skiftede fra deres oprindelige stilart til Okinawa Goju Ryu Karate. Gasshuku begrebet blev derfor opfundet af Higaonna Sensei, som samlede hele landsudøvere, på store træningsseminarer – nu kaldet Gasshuku og lærte den essensen af Okinawa Goju Ryu Karate.

Gasshuku’er blev livsnerven I Okinawa Goju Ryu Karate – og hvor andre stilarter mødes og konkurrerer ved store stævner – mødes vi, for at træne sammen, møde nye venner og same løfte det fælles niveau for vores karate…

Gasshuku er japansk og betyder træningssamling.

Der er altså ikke tale om en fysisk test, hvor kun de unge og mest vel trænede kan deltage, men en træningssamling, hvor man lærer og oplever en masse nye teknikker og forskellige måder at træne karate på. Alle kan være med uanset alder og køn. Det er dog en forudsætning at man til dagligt træner på et voksenhold. Gasshukuerne giver en fantastisk mulighed for, at man sammen med mange andre, ofte flere hundrede, kan dele og udvide sin lidenskab for karate.
 
Man møder mennesker fra hele Danmark og når der er Europæisk Gasshuku , møder man elever fra hele Europa. De mest delegerede elever verden over, følger nemlig Okinawa Goju Ryus top-instruktørerer, hver gang muligheden byder sig.