Busaganashi

Goju Ryu's skytshelgen

Af Torben Svendsen

Busaganashi er en taoistisk kampkunst gudeskikkelse* (kami), en hellig figur, tilbedt og æret af mange Goju-Ryu udøvere på Okinawa. Busaganashis formelle navn er “Stor Marskal over Vind og Ild**” . Den er kendt under flere navne som “Marskal af Paladset af Vind og Ild i de Ni Himle” eller “General over Kejserens hær” men er mest kendt som “Min kære respekterede Kung Fu kriger” eller blot “Kære Kriger”. Det kinesiske navn er “Yuen Sam Tan Doh”.

Den historiske baggrund

I 1392 sendte Kejseren af ​​Ming-dynastiet (1368-1644), Hungwu, et fællesskab på 36 kinesiske håndværkere og munke til Okinawa, hvor de skulle leve og   undervise i landsbyen Kume. I deres medbragte bibliotek havde de kinesiske munke bla. en bog kaldet “Wu Bu Shu”, også kendt som Bubishi***, - Bogen om Kampkunst.

Inde i denne bog var der et billede af Busaganashi. I mange år vidste man ikke, hvem denne person/skikkelse var eller hvorfor den var i Bubishi og hvilken betydning den havde for kampkunsten.

Ingen kender den eksakte oprindelse af Bubishi. Man mener det er en notesbog af en elev som trænede kampkunst. Nogle mener det er Higaonna Kanryo Senseis noter, andre mener det er en “Hvid Trane” og “Lohan” Kung Fu manual, fra det kinesiske Ching dynasti (1644-1911).

Under Ching dynastiet var der stor politisk uro og al kampkunst blev forbudt, hvorefter mange udøvere af kampkunst gemte sig blandt de kinesiske opera tropper. I kinesisk opera er der altid en figur som forestiller en skægget kriger og kampkunst spiller en vigtig rolle på scenen.

Den tætte forbindelse mellem kampkunst, teater, musik, opera og kunst i almindelighed forklarer måske hvorfor, Busaganashi også den dag idag, er en lokal gud for forretning, kunst, musik og rigdom både i Fukien og på Taiwan.

Han bliver tilbedt som gud og skytshelgen i skoler af kampkunst, af musikere samt udøvere af den kinesiske opera. Oftest ses Busaganashi i Kung-Fu skoler af “Hvid Trane” og “De fem forfædre”, men man ser også billeder af ham i restauranter, kontorer og på markedspladser.

Miyagi Sensei

I 1916 rejste Chojun Miyagi Sensei til Fukien provinsen i Kina sammen med en god ven. Hans rejse startede kort efter hans lærer, Higaonna Kanryo gik bort. Han besøgte de steder hvor Higaonna Kanryo havde boet og trænet i mere end 15 år og hans mål var at undersøge karatens rødder og finde ud af hvor Naha te stammede fra.

Under dette besøg stødte Miyagi Sensei flere gange på billedet af Busaganashi. Han fandt at flere forskellige samfundslag og i mange forskellige offentlige miljøer, betragtede “Kære Kriger” som en helt og et kinesisk kultur ikon. Miyagi Sensei blev meget interesseret i lære mere om og udforske historien om den “Kære Kriger”.

Historien bag

Busaganashi var et barn født uden for ægteskab. Både mor og bedsteforældre følte så stor skam, at de lagde barnet ud i skoven, men efter tre lange dage havde bedsteforældrene så dårlig samvittighed, at de ​​gik tilbage for at hente barnet. De blev meget chokerede over at se, at dyrene i skoven havde taget sig af det lille spædbarn. De vidste straks, at dette barn var meget speciel, så de tog ham hjem igen for at give ham en tryg og kærlig opvækst.

Selvom barnet i en ung alder ikke kunne tale, demonstrerede han ofte tegn på en indre verbal styrke gennem en ekstraordinær vejrtrækning. Han voksede op som en atletisk og meget intelligent ung mand og allerede i en alder af tyve år var han anerkendt i sin landsby som en fremragende musiker og Kempo (Kinesisk Kampkunst) udøver.

Det var omkring dette tidspunkt at den kinesiske kejser søgte et par ekstraordinære personer, der skulle tjene ham. Den unge Busaganashi gennemgik forskellige tests for at blive ansat i en af ​​disse stillinger, og han scorede højest både fagligt og fysisk. Han blev herefter inviteret af kejseren til at leve i Kejser Paladset som en af paladsets vagter.

En sen aften brød en del af kejserens palads i en voldsom brand. Da alle forsøg på at slukke ilden mislykkedes, udbrød der panik i alle de nærmeste beboere. Busaganashi ankom da branden rasede, han tog en dyb indånding, pustede og slukkede dermed ilden.

På grund af denne handling og udvisning af mod tapperhed blev han forfremmet af kejseren til general i kejserens hær.

Tilbage på Okinawa

Ud over sine opdagelser om karatens rødder fra Fukien, som Miyagi Sensei havde med sig hjem og som han begejstret delte i sin undervisning, så hjembragte han også den første Kakemono (hængende) eller Kakejiku (hængende skriftrulle) med Busaganashi på.

Miyagi Chojun Sensei, som var shinto, afsatte hver dag tid af til at ære Busaganashi. Den første og den femtende dag i hver måned dedikerede han til Busaganashi. Nogen gange trak han sig tilbage i op til 24 timer i sit værelse for at meditere foran sit billede af “Kære Kriger”. Andre gange på disse dage fik han sine elever til at tilberede te efter endt træning, hvorefter han holdt lange foredrag om forskellige emner.

Anden Verdenskrig

Miyagi Senseis billede af Busaganashi, som han havde hjembragt fra rejsen til Kina, blev ødelagt under 2. verdenskrig. Han mistede stort set alt under de kraftige bombardementer og hele slaget om Okinawa (18. marts - 23. juni 1945). Han mistede sin elskede søn, hans top elev Jinan Shinzato samt stort set alt hvad han havde samlet af historisk materiale gennem hele sit liv, - det var en uvurderlig skat der gik tabt og Miyagi Sensei var sønderknust.

I slutningen af 1940’erne var en af Miyagi Senseis elever, Keiyo Madambashi, på en rejse til Filippinerne, hvor han fik en kunstner til at lave en skulptur af Busaganashi i træ. Da han overrakte denne håndlavede Busaganashi skulptur til sin lærer, blev Miyagi Sensei så rørt, at han stod med tårer i øjnene.

I dag

Efter Miyagi Senseis død den 8. oktober 1953 fortsatte træningen i hans have dojo, men da en af hans senior elever Miyazato Eiichi Sensei (1922-1999) i 1957 byggede sin egen dojo, Jundokan, flyttede det meste af træningsudstyret fra have dojen med samt den unikke træ skulptur af Busaganashi. Den dag i dag står Busaganashi fortsat i Jundokan på Okinawa.

Higaonna dojo

Higaonna Sensei havde i mange år en Kakemono med et billede af Busaganshi hængende ved Shomen i sin dojo, men idag står der en skulptur af den “Kære Kriger” og istedet hænger der en Kakemono med påskriften MuShin (tomt sind).