Til minde om...

Mange store mennesker har gennem tiderne viet deres liv til karate og har med deres enestående indsats været med til at udvikle karaten, til hvad den er i dag. Vi vil gerne ære deres minde

An’ichi Miyagi Sensei

Yehuda Leon Pantanowitz Sensei

An’ichi Miyagi Sensei

An’ichi Miyagi Sensei blev født i Naha den 9. februar, 1931 på Okinawa, Japan. Han begyndte at træne under Chojun Miyagi Sensei efter 2. Verdenskrig, da Chojun Miyagi Sensei igen begyndte at acceptere og undervise elever. An’ichi Miyagi Sensei blev forældreløs som 14 årig, under krigen. Umiddelbar efter krigen, begyndte An’ichi at arbejde på, Kadena Militær basen, for at forsørge sig selv og sine 2 brødre. Han hørte om Chojun Miyagi Sensei gennem i ven og fandt ud af, at han kun boede 5 minutters gang fra hans hjem, hvor han boede sammen med sine 2 brødre. Den 1. februar 1948 begyndte An’ichi Miyagi Sensei sin karate træning, sammen med 3 venner i en alder af 16 år. Træningen foregik i Chojun Miyagi Sensei’s have, og fik senere navnet ”The Garden Dojo”.

Chojun Sensei var en meget krævende instruktor. Før selve træningen begyndte, ville han bede An’ichi om at ordne haven, hvor de skulle træne, hvis An’ichi overså et enkelt blad, ville Chojun Sensei gøre ham opmærksom på det. Han ville bed An’ichi flytte store tunge sten, fra den ene ende af haven til den anden – for så dagen efter, at bede ham flytte dem tilbage igen. På den måde, testede han An’ichi personlighed, karakter, udholdenhed og beslutsomhed. Efter et år, med denne meget krævende træning, blev An’ichi Sensei hans udvalgte elev.

Før anden verdens krig underviste Chojun Miyagi Sensei kun i Sanchin de første par år, efter at man var startet til karate. Efter de første par år, valgte han så en eller to K

An'ichi Miyagi Sensei sammen med Higaonna Sensei og Henrik Sensei i 1986 i Motoku Lake

aishu gata, ud fra elevens fysiske forudsætninger og personlighed. Dette er den traditionelle måde at undervise i karate på, hvilket også hans egen instruktør Kanryo Higaonna Sensei havde brugt og hans instruktør før ham. Almindelige elever lærte derfor aldrig det komplette system. Kun helt specielle elver, som var blevet udvalgt, som viderefører af stilen, ville lære hele systemet.

Før anden verdenskrig, havde Chojun Miyagi Sensei udset Jin’an Shinzato Sensei og Jun Miyagi Sensei (3. Søn af Chojun Miyagi Sensei), som efterfølgere og viderefører af Goju-Ryu karate. Desværre omkom begge i de sidste dage af krigen i slaget om Okinawa, hvor op mod 200.000 mennesker blev dræbt. Efter krigen, havde indbyggerne på Okinawa en meget hård tid, og hver dag blev et spørgsmål om overlevelse. Ingen af Chojun Miyagi Sensei’s elver fra før anden verdenskrig, genoptog deres træning, efter at krigen endte. Det blev fortalt, at mange stilarter forsvandt i denne periode, da de ikke havde nogle videreførere, som var dygtige nok. Chojun Miyagi Sensei var derfor, naturligt nok, meget bekymret for Goju-Ryu’s fremtid.

På dette tidspunkt, begyndte en ung An’ichi, at komme hver dag. Gennem hård træning, rengøring af Sensei’s hus, te-brygning og i det hele taget, at tage sig af Chojun Miyagi Sensei, demonstrerede An’ichi hans arrangement og loyalitet. Chojun Miyagi Sensei ændrede sin måde, at undervise på og begyndte at undervise unge An’ichi hele Goju-Ryu systemet, inklusiv Heishu gata, Kaishi gata, Bunkai og den dybere mening med Goju-Ryu karate (Gokui), som de sidste 6 år af hans liv, var stærkt præget af. Chojun Miyagi Sensei lag på den måde en stor del af ansvaret for Goju-Ryu’s fremtid i hænderne på den unge An’ichi.

Da Chojun Miyagi Sensei døde i 1953 blev, Eiichi Miyazato udnævnt som overhoved for ”Garden Dojo’en” i Chojun Miyagi Sensei’s hus og dermed regnet for Goju-Ryu’s ”successor”. Selv om det meste af undervisningen blev foretaget af An’ichi Miyagi Sensei. I 1957 byggede Eiichi Miyazato Sensei ”Jundo Kan”, som stadig den dag, er den største Goju-Ryu Dojo på Okinawa.

An'ichi Miyagi Sensei ved Higaonna Sensei 10. dans graduering

Higaonna Sensei og An’ichi Miyagi Sensei

Da Higaonna Sensei begyndte sin Goju-Ryu træning i Jundo Kan, blev han modtaget af An’ichi Miyagi Sensei. Eiichi Miyazato Sensei, underviste ikke selv i Jundo Kan, da han på dette tidspunkt var primært beskæftiget med Judo. Ifølge japansk kultur, var Higaonna Sensei derfor elev af Eiichi Miyazato Sensei, selv om han modtog al sin undervisning fra An’ichi Miyagi Sensei. Dette har altid været et stridspunkt, da Higaonna Sensei, altid har betragtet An’ichi Miyagi Sensei, som den sande ”successor” af Goju-Ryu karate.

Den 28. April 2009 – Sov An’ichi Miyagi Sensei stille ind

Sensei Yehuda Leon Pantanowitz

Af Torben Svendsen

Leon Sensei E-mailen tikkede frem på skærmen: Israels chefinstruktør, Sensei Leon Pantanowitz, er gået bort. Han døde 68 år gammel, den 12. oktober af cancer i leveren.

Min første reaktion var: ”Nå, det var da sørgeligt, han var da en rar mand…, en ældre knoglet gråhåret, gråskægget mand, med et stort glimt i øjet”. Så sad jeg lidt og funderede over det og tårerne begyndte at trille ned ad kinderne. Forundret over min reaktion, begyndte jeg at tænke over hvorfor Sensei Leons død ramte så dybt i mit hjerte.

Yehuda Leon Pantanowitz blev født i Sydafrika ud af en jødisk familie. Han begyndte sin kampkunst træning tilbage i begyndelsen af 1960’erne; først Judo og senere karate.

Af profession var Sensei Leon industri farmaceut, et job som han levede rigtig godt af. Sensei Leon, hans kone Norma og deres børn havde en fantastisk leve standard i Sydafrika, da de besluttede at flytte til Israel og leve et simpelt liv efter den jødiske tro.

Ligegyldigt hvor i verden man mødte Sensei Leon holdt han sig meget stramt til de leveregler hans tro bød ham; speciel kost, påklædning, brugen af mekaniske hjælpemidler… På alverdens gasshuku’er medbragte han altid sin egen kost, dypkoger, gryder mm., og på lørdage gik han til og fra træning, ligegyldigt om det så var 20 km.

Den alvor, udholdenhed og dedikation som Sensei Leon lagde i sin religion var i virkeligheden et udtryk for alle hans gøremål i livet og dermed også – og ikke mindst, Okinawa Goju-Ryu Karate-do.

Enhver som havde den fornøjelse at møde Sensei Leon, mærkede denne fantastiske glæde og entusiasme omkring karaten,… og livet, som hele hans væsen strålede af. Hans egen daglige træning bestod af utallige repetitioner af basis teknikker (1000, 2000 eller flere!). Han havde en udholdenhed som kun få kunne matche og det til trods for hans alder.

Sensei Leon dykkede konstant dybere i vores karate og den geniale effekt som træningen har på vores krop og psyke. Især kataerne Sanchin og Tensho var store inspirationskilder for hans research.

Lige siden vi første gang deltog ved et europæisk gasshuku, i Spanien 1987, udviste Sensei Leon stor interesse for Danmark og alle vores medlemmer. Ligegyldigt om det var på gasshuku’er eller ved stævner, om vi kom som stor gruppe eller som enkelt personer, så var Sensei Leon der altid med en udstrakt arm, hvis nogen havde brug for hjælp eller blot selskab for ikke at føle sig alene. Han var medvirkende til, at vi som land hurtigt følte os velkommen i organisationen IOGKF (International Okinawa Goju-Ryu Karate-do Federation), da vi skiftede over for i år 20 år siden.

Sensei Leons store arbejde i IOGKF har været uvurderligt, bevarelsen af den traditionelle karate var en af hans hjertesager. Gennem mange år var han, som den eneste fra IOGKF, dommer i WUKO, hvor han dømte flere europa- og verdensmesterskaber.

Den traditionelle karates bevarelse og videregivelse lå Sensei Leon så meget på sinde, at han hvert år rejste 2 eller flere gange til Okinawa i perioder på 14 dage. Her trænede han hos Sensei Higaonna, An’Ichi Miyagi og Aragaki ShuIchi, for at suge al den viden til sig, som han overhovedet kunne. Jeg tror ikke der findes en mere dedikeret elev i denne verden end Sensei Leon var, han ville

have givet sit eget hjem, hvis det kunne hjælpe Higaonna Sensei.

Jeg vil savne hans insisteren på at etiketten og reglerne skulle overholdes, hans søgen efter retfærdighed. Hans insisteren på vigtigheden af en ren gi og fortælling om hvordan man vasker sin gi når man er på gasshuku; tag den på når du går i bad, vask dig med sæbe og stadig i badet aftager du gien og tramper rundt på den. Herefter skal den skylles, vrides og hænges til tørre.

Der er ingen tvivl om at IOGKF og karate verdenen generelt har mistet en meget stor personlighed Dog, i stedet for at fokusere på at miste, så er jeg af den overbevisning at når vi møder et andet menneske, så er det en gave og vi kan derfor vælge at fokusere på hvad det er vi kan lære af at have mødt og kendt et så specielt menneske som Sensei Leon:

Vi kan tage med os at målsætning er vigtig, dels for udvikling af teknikken, men i særdeleshed også for udviklingen af psyken. Det at sige at i dag skal jeg udføre 1000 stød betyder ikke 990, men 1000 og ikke ét mindre. Denne indstilling til livet er med til at flytte os over de grænser som adskiller mesteren fra eleven.
Altid at søge svar ned til mindste detalje, det være sig i teknikker eller historie.
Mød alle mennesker med en positiv indstilling.
Husk altid at vaske din gi.

Sensei Leon repræsenterede ånden i IOGKF, når man var i hans selskab kunne man altid slappe af. Han elskede at fortælle historier og gerne med stor humor.

Lad os altid huske Sensei Leon og lad os følge hans eksempel i vores egen karate træning.